FV U11 Drenge 2006 - A

Året 2016-2017
Året 2016 - 2017

Fremad Valby U11.

Grundlæggende:

Fremad Valby skal være et sted hvor der er plads til alle børn og niveauer. Alle børn skal føle sig trygge under træning, hvor ingen form for mobning accepteres. Børn, forældre og trænere er alle medansvarlige for dette.

Overordnede krav

* Når man er til fodbold handler det om fodbold.

* Det forventes at alle implicerede opfører sig ordentligt. Eksempelvis hjælper man med- og modspillere, der har slået sig, siger undskyld, man ønsker god kamp til modstanderne inden kamp og man siger tak for kampen inden om man vinder eller taber og i tilfælde af sejr, inden man jubler og glæder sig over sejren.

* Spillerne bliver trukket ud af træning eller kamp ved gentagne og/eller grove ”med vilje” forseelser.

Fodboldmæssige kompetencer

I disse tre årgange fokuserer vi på, at den enkelte spiller kan kunne tilegne sig følgende fodboldfærdigheder:

* Skal kunne aflevere og skyde med begge fødder.

* Skal kunne bruge både vrist og inderside.

* Skal kunne lave høje afleveringer.

* Skal kunne lave retningsbestemte tæmninger.

* Skal kunne lave førstegangsafleveringer.

* Skal have blik for spil i ”tomme områder”.

* Skal kunne spille flere pladser på banen og have forståelse for betydningen af den enkelte plads.

* Skal kunne spille flere systemer.

Taktik og mental parathed

Med hensyn til taktik og mental parathed er arbejdes der på følgende områder

* Koncentration og fokus på opgaven til kamp og træning

* Indstilling og vilje til kamp og træning

* Positionering offensivt og defensivt

* Pres: hvornår og hvordan?

* Spillerne skal tage mere ansvar for udførsel af egne og holdets opgaver, egen og hinandens indstilling.

* Trænerne skal på sigt ”fjernstyre” mindre.

Special træning

Vi skal til træning forsøge at arbejde specifikt med skiftende grupper, som eksempelvis:

o Forsvar

o Central midt

o Kantspillerne

o Angriberne

o Målmandstræning

o Behov for teknisk træning

o Behov for ekstra løb med bold

Trænernes ansvar:

* Er forberedt til træning

* Sikre god stemning blandt børnene

* Arrangere kampe/stævner og arrangementer

Trænerrekruttering

Afdelingerne opererer optimalt set med en gruppeleder, en fast træner for A, B og C holdet.

Niveauopdeling

Årgangene er niveauopdelt og niveauerne kaldes A, B og C. Børnene inddeles i grupper på omkring 15 børn. Der vil typisk være 2 trænere tilknyttet hver gruppe.

Som udgangspunkt vurderes niveaugrupperne halvårligt og det er trænerne som suverænt vurderer niveauerne. Der vil typisk blive lavet justeringer med 2-4 drenge ad gangen, for at gøre overgangsperioden nemmere. Hvis ønskeligt kan børn spille niveau(r) lavere end vurderet af trænerne, ikke højere.

Spillernes niveau er subjektivt og dermed vil der altid være forskellige meninger. Niveau vurderes hovedsageligt ud fra følgende kriterier:

* Teknik

* Hurtighed

* Overblik

* Viljestyrke

* Koncentrationsevne

* Deltagelse til træning/kampe

* Evt. personlige forhold

For at sikre sammenhold på hele årgangen arbejdes der for at have samme trænings tider, månedlige fællestræning, stævner og arrangementer.

Principper for træning

* Alle øvelser foregår med bold.

* Der må ikke være kø i forbindelser med øvelser.

* Der skal være bolde til alle.

* Træningens struktur er følgende:

o Opvarmning med bold

o Teknisk træning/afleveringsøvelser

o Spiløvelser

o Kamp med forskellige fokusområder: spil i tomme områder, opdækning etc.

Turneringer og kampe

Vi vil gerne spille så mange kampe som muligt og deltager i DBU’s turneringer sommer og vinter. Derudover deltager vi også i stævner efter behov.